Menu

Afrejse 16. – 23. september 2018

big-italien

Vandring i Italien: Toscana og Umbrien – “Til Assisi – ‘Med fred og alt godt’”

Det er med stor glæde, at jeg byder dig velkommen på denne unikke vandring og rejse på Cammino di Assisi. Rejsen forener eventyrlig vandring i Italiens grønne hjerte Umbrien på Frans af Assisi fredsrute med ”målet” den fredfyldte by Assisi – samt en hel dag i hjertet af Toscana på La Verna Bjerget.

Med afsæt i Franciskaner klosteret beliggende i 1200m’s højde, er rammen sat for en stemningsfuld vandring i sporet af Frans af Assisi. Fra Toscana forsætter din vandring på Frans’ Fredsrute – Cammino di Assisi. Det er vandring med naturscenerier af de helt eventyrlige: Bløde grønklædte bakker, olivenlunde, vandløb, udsigt til bjerge, borge og kapeller i det fjerne. Ganske enkelt en vandring i det ydre landskab, hvor der bliver ”højt til loftet” i dit indre landskab.

Kulminationen på din rejse er klosterophold i Assisi og mødet med danske Broder Teodor og flere personligheder, der levende fortæller historien om Frans og Klara af Assisi.
Vandring i Toscana og Umbrien – essensen af italiensk kultur – forenet med to klosterophold og ægte italiensk landsted samt mødet med inspirerende personligheder danner rammen om en rejse i særklasse: Du vil ganske enkelt komme beriget hjem!

Cammino di Assisi: vandring frem til Assisi – 15 km
Toscana: Besøg og vandring på Franciskaner Kloster – 5 km
Assisi: 6 dage på gæstehjem – 20 km

Italiensk landsted: 1 nat

Broder Teodor: og flere inspirerende personligheder

Klosterstemmning

I år 2018 får du hele 6 nætter i Assisi, en nat på skønt landsted og eventyrlig hel dags tur til Franciskanerklosteret, som er fredfyldt beliggende på bjerget La Verna i Toscanas smukke natur. På La Verna oplever du klosterlivet og en smuk og stærkt vibrerende natur, hvor roen og freden hersker! Du vil frydes over vandring i unikt skovområde: En rejse i eventyret, og nær oplevelse af Frans’ glæde ved livet og naturen. Frans’ digt ”Solsangen”, hvor han lovpriser naturen, bliver med ét ”levende” og nærværende.

Cammino di Assisi

Indkvartering den første dag på ægte italiensk landsted direkte til stien.Beredt med dagsrygsæk, vandrestøvler og picnic fører Cammino di Assisi dig ad snoede stier og veje, gennem skoven og over åbne marker på pilgrimsturen. Du vil nyde at holde stop ved de gamle kapeller, læne dig op ad et oliventræ, frydes over de fremmedartede dufte og fuglenes glade sang. Med fornyet energi fortsætter du vandringen, mærker solen og vinden i dit ansigt, lader rutens symboler vise dig vej.

En smuk vandring igennem et bakket landskab, hele tiden med Assisi by beliggende ved foden at Monte Subasio ret forude. Det er et ganske særligt øjeblik, når du går de sidste kilometer, træder ind gennem porten til den gamle middelalderby Assisi, Frans’ fødeby.

Assisi – kloster med udsigt

Når du går gennem byen mærkes straks dens hjertevarme. 6 dage har du til at nyde atmosfæren, der vækker genklang af Frans’ budskab om ”Fred og alt godt’”. Med afsæt i klosterophold, vandring gennem olivenlunden til det lille atmosfærefyldte kapel, hvorfra hans mission tog sit afsæt. Du vil opleve korset der ’talte’ til Frans, vandre op ad Monte Subasio bjerget og indånde den friske luft i fulde drag, bjergtages af udsigten over Assisi og dalen. I hjertet af Assisi vil du nyde frokost på ægte italiensk taverna.

Broder Teodor

Den danske Broder Teodor tager imod os i Basilica di San Francesco, hvor Frans er begravet.
Broder Teodor fortæller levende og entusiastisk historien om Frans og Klara, medens han viser rundt i Basilikaen.

Frans gik ud i verden som Guds glade spillemand og qua sit ægte vindende og ydmyge væsen sluttede flere og flere sig til ham og hans munkeorden: Franciskanerne eller Gråbrødrene, som de også hedder. Den unge Klara blev så inspireret af Frans, grundlagde nonneordenen Klarisserne. Og, naturligvis besøger vi også Klaras Basilika og lytter til Klarissernes guddommelige sang.

En særlig rejse

Denne vandring har vist sig at kunne bibringe ro. Måske inspireret af Frans og Klara budskab om glæden ved naturen og det enkle liv, hvor næstekærlighed er den ”røde tråd”?

Hjemme igen, vil du have favnen fuld af indre og ydre oplevelser. Og, erindringen om en storslået natur! Kort og godt: En rejse og vandring der kan gøre en forskel i dit liv.

Praktisk

Vandringen er på i alt 40 km. Bagagen bliver transporteret.

Prisen er inklusiv

  • Fly fra/til Kastrup Lufthavn-Rom
  • Transport i Italien
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse: 6 dage på kloster i Assisi
  • 1 dag på ægte italiensk landsted
  • Morgenmad, ’picnic’/frokost**, aftensmad
  • Bagagetransport
  • Rundvisning i Assisi, indlæg om Frans og Klara
  • Mødet med nonner og munke iflg. program

Egne udgifter

  • Drikkevarer
  • **2 frokoster i Assisi + frokost og aftensmad på hjemrejsedag
  • Rejseforsikring

Pris

Pris kr. 13.650,-.

Ved tilmelding modtager du rejsebevis, pakkeliste og information om rejsens dagsprogram.
Depositum kr. 3.900,-.

Rejseplan

Afrejse fra Kastrup lufthavn, den 16. september 2018. Kl. 08:05
Ankomst Kastrup lufthavn, den 23. september 2018. 11:05.

Vi flyver med SAS

Book din rejse

Rejsebetingelser

Læs rejsebetingelser her.