Labyrinten – En spirituel rejse hjem
Mennesket har gennem tiderne vandret i labyrinter – ikke for at fare vild, men for at finde hjem. Labyrinten er et urgammelt symbol på den indre rejse, vi alle må tage: en vandring mod centrum, mod stilheden, mod det hele menneske. I labyrinten går vi ikke i cirkler, men i spiral – dybere ind, mod vores indre kerne – og vender tilbage, forandrede, med en ny klarhed.
At vandre i labyrinten er som at komme tættere og tættere på centrum – og så, pludselig, føres vi væk igen. En snigende fornemmelse opstår: “Her har jeg da været før?” Ikke blot i labyrinten, men i livet. Vi genkender steder i os selv, vi har besøgt før – men nu står vi der med nye øjne. Vi ser verden fra et andet perspektiv, et dybere sted i os selv.
Labyrintens snoede linjer minder os om slangen – et urgammelt symbol på transformation og den dybe kvindelige visdom. At følge de bløde kurver i stilhed er som at træde ind i kroppens og sjælens sprog: sanseligt, cyklisk, viskende. I labyrinten mærker vi forbindelsen til noget ældgammelt og tidløst.
Hvis også du er fascineret af labyrinten, føler en tilskyndelse til at gå dybere ind i livets labyrint er der to retræter i år, hvor du sanser labyrintens transformerende energi.
15.-17. august 2025 – Smidstrup Refugium, Nordsjælland
Vi bygger labyrinten i naturen med vores egne hænder – en enkel, kraftfuld handling – og vandrer derefter i stilhed gennem dens bugtede stier. Naturen, stilheden og det fælles nærvær støtter vores rejse indad.
Du er på en unik vandring i labyrinten – i naturens grønne og healende katedral. Du sanser, hvordan himlen og jorden smelter sammen. Du står forankret i dine rødder, som den vitruvianske mand i pentagrammets form – de fire elementer og din sjæl forbundet i én helhed. Læs mere og vær med
27.-30. november 2025 – Maribo Kloster, Lolland
Her vandrer vi i en nøjagtig kopi af den berømte middelalderlabyrint fra Chartres Katedralen i Frankrig. En hellig geometri, der har ledt pilgrimme i århundreder. På klosteret er der ro og tid til fordybelse, refleksion og stilhed – og til at lade labyrinten vise vej.
Vandringen i Chartres-labyrinten i Maribo Domkirke – bygget efter Birgitta af Vadstenas kanaliseringer – forankrer dig i dine guddommelige rødder. Du sanser, hvordan himlen og jorden smelter sammen. Læs mere og vær med
Vandring i labyinten
Følgende er en af de mange labyrintvandring. Her beskrevet som i Chartres Katedralen.
“Vi er alene, vores gruppe, efter lukketid.
Et magisk øjeblik. En sitrende spænding – en boblende glæde.
Om lidt forbereder vi labyrinten med levende lys. Røde lys. Vi tænder vores eget hvide madonna-lys og holder det mellem hænderne.
Vi samler os i katedralens forkammer. Stilheden tager over. Snart træder vi frem – én efter én.
Første trin: At stå ved labyrintens indgang – vi beder, træder ind.
Vi vandrer dansende ad labyrintens snoede stier, som leder os på vej. Der er en ro i bevægelsen og en bevægelse i roen – en vandring i livet og i det indre landskab. Du er skiftevis tæt på centrum og føres langt væk – og i denne dans åbner din intuition sig. Du nærmer dig din sjæls essens, mens du renses og slipper gammel bagage.
Andet trin: Du ankommer til labyrintens midte.
Du står i din midte. Dit inderste.
Du lader dig heale op af den guddommelige strøm – forenet med det, der er over dig, og det, der er under dine fødder.
Du ER.
Du takker for det, du sanser og erfarer.
Når du er klar, træder du ud af labyrinten.
Tredje trin: Nådens bord.
I stilhed og dybt berørt finder du din plads ved Nådens bord.
Der er kun os i den store katedral. Vi er levende katedraler. Mennesket er en guddommelig katedral.
Som du sidder i mørket, i stilheden, sanser du en frihed og en ekspansion i dit hjerte. Du er ikke begrænset af din fysiske krop – du stråler dit lys ud i verden”
Føler du dig kaldet til at arbejde og vandre i labyrinten? En symbolsk vandring, der er bygget til bygget til dig og mig, skabt til fremtiden – til at give os indsigt og visdom.
Hvad fortæller labyrinten dig?
Vil du med? Sæt link ind til de to retræter, tak
Hvis du vil lære mere om labyrinten, finder du inspiration i min bog:
’Vand til vin – Katedralen og budskabet om livsglæden’
https://www.annbjerre.dk/vand-til-vin-katedralen-og-budskabet-om-livsglaeden/