skip to Main Content
Menu

10.-12. januar 2020

Danmark Klosterophold – ”At bære lyset frem”

Længes du efter en opløftende og nærende retræte, der giver dig et kærligt løft ind i dette nye år 2021?

Har du en fornemmelse af at du befinder dig i en ’overgangsfase’ i dit liv?
Tænker du på at ’gammelt’ brydes ned for at nyt kan opstå?
Fornemmer du at tiden er ganske særlig?
Tilskyndes du til at være kærlig ansvarstager og ønsker du at bære dit lys frem?
Drages du mod en mere spirituel tilgang til livet?
Ønsker du indsigt i hvordan himmel og jord forenes?
Kunne du tænke dig at arbejde med intention og manifestation?
Er du nysgerrig på Hellige Trekonger Festen? Og dens symbolik? Eller på Månens faser og indvirkning på mennesket.

”Et vindue åbner sig i 2021”

Et specielt vindue – en port der åbner sig i 2021. Tiden er til at give indsigt og viden videre til dig ”der søger”. Det er en indre rejse, hvor budskabet er at lære foreningen af to verdener: den evige åndelige verden og den forgængelige fysiske verden. Himmel og jord mødes på livets vej.

Globalt er tiden til at være kærlig ansvarstager – at ”bære sit lys frem”. Det er tid at tage ansvar for dit indre sjælsbarn. Ej at udvise overansvarlighed, der dræner dit lys, men være i dybeste balance og respekt med dig selv – og helheden.

”At bære dit lys frem” fordrer ofte forandring, eller måske at skifte spor. Men du kan ikke tænke dig til forandringen – den sker kun hvis du lytter til dit hjerte. Det er en ganske særlig tid, hvor udvikling af din åndelig udrustning er en styrke, der støtter dig i at følge intuitionen og ”bære lyset frem” – skridt for skridt …

Du inviteres til et indsigtsfuld klosterophold, hvor du bliver ført ind i en personlig indre rejse med det formål at skabe klarhed på livsfornyelse i 2020. Vi arbejder med intention, manifestation, taknemmelig og kærlighedens budskab. 

Skelneevne og glæde

På den indre rejse i 2021 styrkes din skelneevne – at finde balance mellem godt og mindre godt. Balancen mellem ånd og materiel – himmel og jord. Dybest set handler det om at være sin essens og bære sit lys frem. At leve i ægte overensstemmelse med sig selv, sin bevidsthed, sin overbevisning, sine værdier og at handle ægte i henhold til disse. På den måde udvikles din naturlige glæde og dybe taknemmelighed for livet, dig selv, og dine kære. Du er på en indre rejse, hvor det handler om overgivelse, at give slip og flyde med, i tillid til at livsprocessen fører dig det rigtige sted hen.

At nære sit ’sjælsbarn’

Historien om Hellige Trekonger og Jesu dåb i Jordan floden kædes sammen. Hellige Trekonger Fest, der afholdes mandag d. 6. januar har gennem tiderne været markeringen af afslutningen på Julen og samtidig overgangen til livsfornyelse i det nye år.  Hellige Trekonger er overstået, men derfor bringer vi alligevel markeringen af Hellige Trekonger symbolikken med ind i Klosteropholdet.

De Hellige Trekonger er de vise mænd fra Østerland, der har set den lysende stjerne, kommer med guld, røgelse og myrra til Jesu barnet. Hvilken er den symbolske betydning? – og, hvordan kan du bruge det i dit liv?

Ved Jordandåben blev Jesu døbt, Kristus-væsenet steg ned i Jesus af Nazareths fysiske legeme og gjorde det til sit eget. Det var Kristus-ånden, som sænkede sig ned i Jesus, da han steg op af vandet. Hvad betyder det for dig?

”At bære lyset frem” er:

  • En nærende og opløftende ramme på Maribo Kloster
  • At få et kærligt løft ind i dit nye år
  • At mærke en indre ro og tilstrækkelighed – ansvaret er klarlagt
  • Oplevelsen af en dyb indre forbindelse til dig selv
  • At få redskaber til en åndelig udrustning
  • Indsigt i månens indflydelse på menneskes liv
  • Hvordan din følsomhed er et indre kompas
  • Historie om Hellige Trekonger og den symbolske betydning
  • Forståelse for hvordan du transformerer denne viden til indsigt
  • Intention og manifestation af dine ønsker
  • Levende og sanselig Klosterophold, du vil huske
  • Inspiration på alle planer – historisk og spirituelt
  • Inspiration til din livsfornyelse

Maribo Kloster

Vi bor på Birgitte Søstrenes Kloster i Maribo. Maribo Kloster er alle dage blevet betragtet som et helligt sted, stedet med den særlige atmosfære. Og det mærkes! Naturens skønhed, klosterets varme rene rammer, den gode enkle kost samt de smukt indrettede klosterceller – alt sammen med til at nære og berige det indre liv. På dette smukke sted opbygges overskud og fred. Tid til at genopdage livsenergien og til nyorientering i dit liv i en samtid, hvor det handler om overgivelse, at give slip og flyde med, i tillid til at livsprocessen fører dig det rigtige sted hen.

Du har eget klosterværelse med toilet og bad. Maden består af gode nærende måltider – vegetariske + fisk, kokkereret med stort nærvær og indtages i et stilrent og lyst rum.

Stilheden og inspirationen …

Klosteropholdet er også korte vandringer ved Maribo Sø. Vandringerne i naturens helende og afbalancerende kræfter er med til at understøtte et givende og nærende ophold på Maribo Kloster. Som naturen er i dyb indre ro, bibringes du i ro og afklaring. Krop og sjæl næres som vi går kortere vandringer på 3-6 kilometer. De fleste vandringer er ’stillevandringer’.

Klosteropholdet er levende formidling, miniøvelser, meditation, musik.

Måltiderne indtages i stilhed, mens du nyder smuk musik (Dog ikke første og sidste måltid, her må vi tale).

…“at lade sig opløfte”

Ann Bjerre leder opholdet på klosteret. Hun er en kyndig og vidende retræte leder med stort kendskab til Maribo Kloster – og er kendt for at være en entusiastisk fortæller. Klosteropholdets tema er “At bære sit lys frem” – en kilde til inspiration for at være kærlig ansvarstager og skabe klarhed for ’Din indre rejse”. Glæd dig til 3 dage, der vil opløfte og berige dig!

Praktisk

Prisen er inklusiv

  • 2 nætter
  • Eneværelse med toilet/bad
  • Fuld forplejning (Te/kaffe fredag til og med frokost søndag)
  • Eftermiddags kaffe/te 

Egne udgifter

Individuel transport til:

Sankt Birgitta Kloster
Refshalevej 81
4930 Maribo

Pris

Pris kr. 3.750,-         

Ved tilmelding anfør venligst hvis I er et par eller 2 der gerne vil dele værelse. Der vil blive serveret vegetarkost + fisk.

Ved tilmelding modtager du faktura og praktisk før klosteropholdet.

Depositum kr. 1.000,-.

Bemærk, opholdet bliver hurtigt udsolgt!

 

Rejseplan

Opholdet starter fredag d. 15. januar 2021 til middag kaffe/te kl. 15.00.

Opholdet slutter søndag d. 17. januar 2021 kl. 13.30, efter frokost.

Ankomstdagen den 15. januar 2021, du er velkommen fra kl. 14.00 

 

Jeg glæder mig til give dig et kærligt løft ind i 2021 og at inspirere dig til Livsfornyelse

Book din rejse

Rejsebetingelser

Læs rejsebetingelser her.

Back To Top