skip to Main Content
Menu

Den 19.-27. juli 2027

Den Franske Camino: Galicien – Jubelåret 2027

19.–27. juli 2027

Sarria → Santiago de Compostela

En pilgrimsvandring gennem Galicien til Santiago i det hellige jubelår.

Det er begyndelsen til afslutning på ”det gamle” at starte i Galicien. El Camino betyder vejen. Vejen ad den gamle pilgrimssti, der siges at gå under mælkevejen, og hvis mål er Sankt Jacobs hellige by Santiago de Compostela. Vandringen foregår i frodige grønne Galicien ”Sankt Jacobs land” og forener ”vejen” med ”målet” – og kulminerer ved Atlanterhavet Finis Terra: ”Verdens Ende”. Ved Finis Terra finder du ”din” muslingeskal.

Indkvartering den første nat i byen Sarria, hvor forventningens glæde mætter atmosfæren. Du kan høre pilgrimmenes glade latter, vandrestokkenes slag mod de toppede brosten. Beredt med dagsrygsæk, vandrestøvler og pilgrimspas fører ruten dig ad de snoede stier og veje, gennem skoven og åbne marker på den gamle rute i sporet af de utallige pilgrimme der gennem årene har gået “vejen”.

Glæd dig til fredfyldt vandring gennem skønne landsbyer, hyggelige stræder, under skyggefulde egetræer. Du vil nyde at holde stop ved de gamle kirker i landsbyerne, nyde en forfriskning, måske en friskpresset appelsinjuice ved en af de mange små steder du passerer. Med fornyet energi fortsætter du vandringen, mærker solen og vinden i dit ansigt og lader ”de gule pile” vise vej. Du kommer igennem byerne Tricastela, Sarria, PortoMarín, Palas de Rei, Arzua, OPine og slutter i Santiago de Compostela.

En oplevelse for livet

Den eventyrlige vandring i Galicien fortsætter med stop i hyggelige byer. Indkvartering på hoteller og pensioner i delt dobbeltværelse. Du går i sporet af pilgrimmene, der har gået her gennem århundreder frem til det ‘Hellige mål’ Santiago de Compostela…

Den sidste dags vandring går gennem skyggefuld skov, langs bækkeog hvor du  nyder den berusende duft fra Eukalyptus træer der vokser langs ruten. Ved Monto Gozo ”Glædens Bjerg” kan du ane spirene på dit mål: katedralen i Santiago de Compostela.

Den skønne pilgrimsby Santiago de Compostela

I Santiago de Compostela bor du 3 nætter. Byen hvor pilgrimmene gennem århundrede er ankommet til. Du oplever den helt enestående messe i katedralen. Måske er du også heldig, at Butafomeiro (det store røgelseskar) hejses op! Det er en storslået og meget bevægende oplevelse! Pilgrimsbevis udleveres ved fremvisning af pilgrimspas, som indeholder de stempler du har modtaget undervejs.

Du får tid til at nyde byen, der oser af atmosfære og pilgrimmene. En aften med tapas, når den er bedst. Glæden og tilfredsheden over vellykket Camino vandring – ja, den er stor! Og, samtidig kan du se frem til:

Finis Terra – “Verdens ende”

Fra Santiago med bus til Atlanterhavet og ”Verdens Ende”. Det er kulminationen på vandring ad El Camino, der siges, at gå ”under mælkevejen”. Du vil nyde den fantastiske strand, mærke Nordatlantens friske vinde og finde din muslingeskal. At finde din personlige muslingeskal, er ”dit symbol” og den endelige afslutning på pilgrimmens vandring. Med din muslingeskal i lommen, er det tid at give slip på det gamle, tid til ”ny begyndelse” – byde alt det nye velkomment.

Vi spiser aftensmad på lille restauration ved den smukke strand.

Personlig indre vandring

På denne vandring har du fordelen af at gå i et fællesskab samtidig med at du går ’din egen personlige vandring’. Dagen er din egen. Du går i dit tempo og kommer frem, når det passer dig. Vandring i alt 137 km – 6 dages vandring. På dagens vandring arbejder vi med meditationsord – temaer for pilgrimsvandring. Bagagen er inklusiv.

Da du går en del på rejsen, fordrer den at du er godt gående – og har trænet forud for vandringen! Der kan arrangeres taxi kørsel (koster ekstra), dog er vandringen arrangeret i forhold til at du gerne vil gå, så vidt muligt!

Rejseprogram:

19. juli: Afrejse fra Kastrup lufthavn. I Spanien privat bus til Sarria
20. juli: Vandring Sarria – Portomarin 22 km
21. juli: Vandring Portomarin – Palas de Rei 25 km
22. juli: Vandring Palas de Rei – Arzua 29 km **
23. juli Vandring Arzua – O Pine 20 km
24. juli: Vandring O Pine – Santiago de Compostela 20 km
25. Juli Santiago – Jubel fest

26. juli: Finis Terra

27. juli  Hjemrejse

Praktisk

Den 19.- 27. juli 2027

Prisen er inklusiv

  • Fly fra/til Kastrup lufthavn til/fra Spanien
  • Transport i Spanien
  •  5 nætter – undervejs på pensioner/hoteller/vandrehjem
  • 3 nætter – Santiago på tidligere kloster
  • Halvpension: Morgenmad + aftensmad
  • Pilgrimspas i Santiago
  • Guidet tur i Santiago de Compostela
  • Bus tur til “Finis Terra” og middag ved “Finis Terra”
  • Bagagetransport – du bærer kun din dagsrygsæk

Egne udgifter

  • Frokoster
  • Rejseforsikring
  • Taxi kørsel ved afkortning af dags distancer

Pris

Pris kr.

Depositum kr. 3.900,-.

Ved tilmelding modtager du rejsebevis, pakkeliste, information om træning.

 

Rejseplan

Vi flyver med

Afrejse d. 19. juli 2027.  Kastrup Lufthavn

Hjemkomst d. 27. juli 2027.  København Lufthavn kl.

Book din rejse

Rejsebetingelser

Læs rejsebetingelser her.

Back To Top