Nye datoer kommer
Klosterophold – ”Duen i stenen”
Nye datoer kommer
Hjertelig velkommen med til ”Duen i stenen” – keltisk spiritualitet – der giver dig et spirituelt løft ind i En Ny Tid. Kærlighedens Budskab forankres i Moder Jords rødder og transformeres under magiske dage i Maribo til indsigt og et kærligt spirituelt løft for dig i dit liv!
Det er med stor glæde, at du inviteres til fredfyldt og opløftende retræte i pagt med naturen. Et levende og nærværende klosterophold inspireret af den keltiske kristne spiritualitet. Opholdet tager sit udspring i den lille skotske mytiske ø Iona, også kalder øen med ”det tynde slør”. En magisk rejse hvor du næres til at forbinde himmel og jord, og derved åbne op for at sanse ”Duen i stenen”.
Iona
Iona’s symbol er den hvide due, der er symbolet på Helligånden. Åndeligheden, som svæver over Iona transformeres til indsigt og forstærkes af de smukke rammer hos Birgittinerne. Du mærker den særlige ånd, der befordrer en indre rejse, hvor dit hjertes kronblade kan udfolde sig, få næring til at komme tættere på din indre kvaliteter og blive bevidst om at være en del af helheden.
Det er historien om druiderne, de keltiske præster med dyb indsigt i naturens mysterier samt båndet mellem mennesker. Deres historie kædes sammen med den irske munk Columba, der kom til Iona i ca. år 500. Han byggede bro til druidernes visdom og etablerede et kloster på øen – et nyt fællesskab – baseret på den keltiske spiritualitet, der er dybt forankret i naturen.
Iona som et åndeligt lystårn, hvis stråler rakte og rækker langt ud over Skotlands grænser. Du er på en indre rejse i samklang med druiderne og Sankt Columbas livsfilosofi, der levede i pagt med naturen. Glæd dig til at sige JA, til at nyt kan fødes, som du lader dig opløfte af den keltiske spiritualitet der har sit udspring fra Iona.
Naturen – Feminin Visdom
Vi lever i en tid, hvor vi måske mere end nogen sinde før har brug for at åbne helt op for det feminine – den kvindelige visdom – Sofia. Den keltiske spiritualitet er indsigt om, at mennesket er uløseligt forbundet med Moder Jord og hendes elementer. Uden de fire elementer intet liv. Hver af naturens fire elementer repræsenterer styrker og egenskab, der støtter os på livets vej. Den keltiske salme ”Må din vej gå dig i møde” siger alt:
Må din vej gå dig i møde
o må vinden være dig en ven
og må solen varme blidt din kind
og, og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig ‐ i sin hånd.
Vandring i skaberværket
”Duen i Stenen” er at værdsætte og mærke Moder Jords feminine kærlige skabende kraft. Den keltiske spiritualitet er funderet i en vandringslyst – at være pilgrimmen, der vandrer hen over marken sanser naturens livsfornyende og revitaliseres kraft.
Skridt for skridt at åbne op for sanseligheden, for det sårbare og fine og erfare hvordan alt er levende og revitaliseres ved at opholde os i naturen og skridt for skridt åbner op for at sanse at alt er levende!
Naturen åbner og leder os på vej til ”Kærlighedens Budskab” og til at sanse ”Duen i stenen”.
Mystik
Den keltiske spiritualitet har dybe rødder i den mystiske tradition, der udtrykker en længsel efter enheden – at blive ét med kærlighedens kraft – og, oplevelsen af det Guddommelige.
Sankt Columba er symbolsk fortælling om udviklingen af det menneskelige potentiale, ad ’den indre vej’, som vi netop nu er trådt ud på, og som udtrykker den indre længsel efter forening.
Naturlige elementer i den mystiske tilgang til livet er, at læse naturens tegn, sanse det levende og skønheden i naturen: ”Duen i stenen”, såvel som en erkendelse af engle som ”Guds sendebud”, der støtter mennesket på livets vandring.
Taknemmelighed – bøn – Meditation
Den keltiske spiritualitet er forankret i stilheden, ”at vende blikket indad” for at kunne ”Vende blikket udad”. Taknemmelighed er en helt naturlig og åndelig praksis, der hæver sjælen.
Keltisk spiritualitet ER kærligheden og opstandelseskræfterne, der forløser, og giver nyt liv, ved at være forankret i ”Kærlighedens budskab” og rodfæstet i den feminine skabende kraft vi finder i Moder Jord. Og, som pilgrimmen på vandring i livet, fylder du undervejs rygsækken med glæde, taknemmelighed, indre frihed og kærlighedens kraft.
Glæd dig til nærende opløftende dage, der vil inspirere dig på dybeste plan.
”Duen i stenen” er:
- Historien om Iona, Sankt Columba
- Historien om Druiderne
- Den keltiske kristne spiritualitet
- Mystik: engle, bøn, taknemmelighed
- Et kærligt spirituelt løft ind i kvindelige visdom i en Ny Tid!
- Stillevandringer i naturen
- Forløsende meditationer
- En dag i stilhed samt stilhed ved måltiderne
Hos Birgittinerne
Du har eget klosterværelse med toilet og bad. Maden er vegetar + fisk, kokkereret med stort nærvær og indtages i et stilrent og lyst rum. Opholdet byder på fuld forplejning samt eftermiddagskaffe/te. Vi følger flere at Birgitte Søstrenes tidebønner, og har således mulighed for at nyde den smukke klosterkirke.
Vi er i en smuk og åndfuld ramme, der understøtter ’den indre rejse’ vi er på.
Stilheden og naturen …
Måltiderne indtages i stilhed, mens du nyder smuk musik.
Klosteropholdet er også vandringerne i naturens helende og afbalancerende kræfter, og er med til at understøtte et givende og nærende ophold på Maribo Kloster. Som naturen er i dyb indre ro, bibringes du i ro og afklaring. Vandringer på 3-10 kilometer.
De fleste vandringer er ’stillevandringer’.
…“at lade sig opløfte”
Ann Bjerre leder opholdet på klosteret. Hun er en kyndig og vidende retræte leder med stort kendskab til Iona og den keltiske spiritualitet. Klosteropholdet er levende formidling, miniøvelser, forløsende meditationer, musik. Historien transformeres under ”Duen i stenen” fra livfulde billeder – til indsigt og spirituel transformation.
Praktisk
Prisen er inklusiv
- 3 nætter
- Eneværelse med toilet/bad
- Fuld forplejning (middag torsdag til og med frokost søndag)
- Eftermiddags kaffe/te
Egne udgifter
Individuel transport til:
Sankt Birgitta Kloster
Refshalevej 81
4930 Maribo
Pris
Opholdets pris kr. 4.850,-.
Depositum kr. 1.000,-.
Ved tilmelding anfør venligst hvis I er et par eller 2 der gerne vil dele værelse.
Der vil blive serveret vegetarkost + fisk.
Ved tilmelding modtager du faktura lidt information klosteropholdet.
Indbetalt depositum refunderes ej.
Rejseplan
Opholdet starter (Nye datoer kommer) til kaffe kl. 15.00.
Opholdet slutter (Nye datoer kommer) kl. 13.30, efter frokost.
Ankomstdagen (Nye datoer kommer), du er velkommen fra kl. 14.00.