Den 19. – 22. marts 2026

Klosterophold
”Forår i sjælen”
Indre ro og livsglæde ved forårsjævndøgn
Torsdag d. 19. marts – søndag d. 22. marts 2026
Forår i sjælen er en nærende og opløftende retræte, hvor vi træder ind i naturens cyklus og åbner os for overgangen til lysets komme – både i det ydre og i det indre.
Det er en invitation til at forny kontakten med livet, til at mærke sjælens virke og give plads til den dybe indre ro, livsglæden og hjertets lys.
Når lyset vender tilbage omkring forårsjævndøgnet, kaldes vi til balance, fornyelse og stille vækkelse. Her, hvor dag og nat står lige, får vi mulighed for at lytte ind – til det, der spirer i os, og til den bevægelse, som ønsker at udfolde sig i vores liv. Forår i sjælen handler om at leve, virke og skabe ud fra sjæl og hjerte – i kærlighed, følsomhed og nærvær.
Vi samles i de smukke rammer på Birgittaklosteret i Maribo, hvor naturens nærvær og klosterets fredfyldte, rene atmosfære støtter vores indre forår med be’gejstring. Spejler os i Birgittineres nærende balance mellem det ydre og det indre liv!
Glæd dig til:
- Healende meditationer og guidede indre rejser
- Inspiration om Livshjulet og forårsjævndøgnets visdom
- Sanselige gåture ved Søndersø
- Vækkelse af sanserne og forbundethed med elementerne
- Chakrahealing og sjælfulde praksisser, der åbner hjertet
Kære Ann
Endnu nogle berigende dage med dig, hvor du bygger så meget op på så kort tid. Tak for al din dybe indsigt, som du konstant øser af fra dit indre skatkammer. Din empatiske tilstedeværelse har jeg taget med mig og trækker stadig på. Du mærkes nær og er med til at …….vise mig vejen…… oplevelsen sidder dybt i mig og vil blive en del af mig. Tuusind Tak 🙏 Ann for helt igennem specielle dage, som gjorde så godt for mig ♥️
Eneværelse med toilet /bad:
Du får eget værelse med toilet / bad. Der er sengetøj og håndklæder, men medbring selv sæbe. Du vil nyde det enkle, rene værelse og klosterets dybe fred og ro. Hvis du gerne vil dele værelse med en anden, da skriv det i kommentarfelt. Ellers får du eneværelse.
Ann Bjerre
Jeg er din underviser og guide i dagene på Maribo Kloster. Du vil nyde en naturlig tilgang til indre ro, livsglæde og smittende energi. Der vil være dybe healende meditationer og spirituel læring, funderet i de mange år jeg har beskæftiget mig med healing og hjemtagning af sjælsessens og undervisning i spiritualitet. Helt naturligt vil der komme inspiration fra de fire bøger jeg har skrevet. I undervisning indgå også besøg i Maribo Domkirke samt møder med inspirerende personlighed (er).
Med dig hjem:
Du rejser hjem med en fornyet følelse af indre frihed og forbundethed med din sjæl og dit hjerte – med større balance mellem krop, tanker, følelser og sjælsessens.
Klar til at virke, skabe og manifestere fra hjertet – i kærlighed og klarhed – ind i det nye forårslys og året, der kommer.
Hjertelig velkommen med til Maribo og ”Forår i sjælen”.

Praktisk
Prisen er inklusiv
- 3 overnatninger
- Eneværelse med toilet/bad
- Fuld forplejning (aftensmad torsdag til og med frokost søndag)
- Eftermiddags kaffe/te
Egne udgifter
Individuel transport til:
Sankt Birgitta Kloster
Refshalevej 81
4930 Maribo
Dato: 19.–22. marts 2026
Sted: Birgittaklosteret, Maribo
Pris: Kr. 4.800,-.
….gå foråret i møde – med hjertets lys.
Tilmelding er bindende.
Der vil blive serveret vegetarkost + fisk. Muligvis serveres der kylling en af dagene. Hvis du er vegetar give besked herom.
Ca. en uge før opholdet starter får du en mail med de sidste informationer.
Rejseplan
Dag 1, torsdag:
Opholdet begynder torsdag d. 19. marts 2026 kl. 18.00.
Ankomst fra kl. 17.00
Middag kl. 18.00
Undervisning, meditationer og bøn
Dag 2, fredag:
Fuld dagsprogram: Stillevandringer, meditationer, undervisning samt egen tid til fordybelse og ro.
Dag 3, lørdag:
Fuld dagsprogram: Stillevandringer, meditationer, undervisning samt egen tid til fordybelse og ro
Dag 4, søndag:
Formiddag: Stillevandringer, meditationer
Frokost kl. 12.00
Afrejse kl. 13.30
En uge før opholdet begynder modtagere du en mail med de sidste informationer og detaljeret program.
