skip to Main Content
Menu

Nye datoer på vej

Rejse i Frankrig: Klosteret og Lavendelmarken “Fred og glæde”  Nye datoer på vej

Med stor glæde præsenteres Klosterophold. Helt unik har vi muligheden for at bo på kosteret i juli måned. Netop på dette tidspunkt har vi mulighed for at opleve lavendelmarkerne i blomst og tusindvis af hvide sommerfugle ….

I hjertet af Provence i Sydfrankrig, fredfyldt beliggende i de velduftende lavendelmarker og omkranset af skove ligger Cistercienser Klosteret Sénanque. For mere end 850 år siden grundlagdes klosteret, der gemmer på en ’rejse’ ind i det indre landskab, du ikke vidste, du længtes efter. Du fornemmer det, så snart du træder indenfor i Cistercienser Klosteret!

Der er skruet helt op for klosterstemningen, når du bor på dette smukt beliggende Cistercienser Kloster! – Der er en dyb og fortættet stemning.  Vær sikker på, at efter et ophold midt i skovens dybe, stille ro vender du hjem med et nyt syn på, hvem du er nu, og hvordan du virkelig ønsker at leve dit liv. Med mulighed for ”Ny” begyndelse.

Det er helt eksklusivt at få lov at bo på Klosteret på denne årstid, hvor lavendelmarkerne normalt står i fuld flor. 

 

Tid til fordybelse

Længes du? efter enkelthed, stilhed, langsommelighed og bekymringsløshed og med tid og ro til fordybelse, så hjertelig velkommen med til Klosteret, hvor der ingen wifi-kontakt er, ej heller mobildækning. Du befinder dig i en ”hvid zone” uden kontakt med den ydre verden – på en pilgrimsvandring ind i dit indre! 

 

”Ora et labora”

Du er trådt ind i en fastlagt ramme, hvor du ydmygt forsøger at følge i sporet af Cistercienser munkene, hvis livsstil er enkel og beskeden. Som dem, lever du for en stund, efter en fastlagt rytme: ”Ora et labora” der betyder ”bed og arbejd”.

Programmet er delt op i en dags rytme med stilhed og tale, inspiration til den “Fred og glæde” samt lette meditationer. At bo på klosteret indebærer, at vi følger munkenes tidebønner. En fast og nærende ramme der giver indre frihed og glæde. Men også vandring er en del af dagens program.

 

Naturens healende univers

Hver formiddag går vandringen i naturens healende univers til den nærliggende pittoreske by Gordes. Byen er smukt beliggende på toppen af en klippe og udnævnt til en af de smukkeste landsbyer i Frankrig. Måske du har set filmen ”A good year” med Russel Crowe? Hvis ja, så ved du hvilken charmerende by, du kan glæde dig til at opleve til hver formiddag. En smuk kontrast til væren på klosteret.

Lavendelmarken

Munkene dyrker lavendelmarken.

Den smukke lilla lavendel med den karakteristiske duft og dets smukke slanke udseende, blomstrer ultimo juni primo juli. De snorlige rækker af den lavendelblå blomstermark og dens stærkt aromatiske duft gør lavendelmarken til et meditativt tæppe af fred og ro.

Der er en intens duft fra de blåviolette blomster i luften, og du kan høre biernes summen i det fjerne.

Farven lavendel siges at være en kombination af farverne rosa og den lyse blå. Navnet lavendel er afledt af latin. ’Lavara’, som betyder ’at vaske’. Lavendelblomst har utallige anvendelsesmuligheder og utallige gunstige virkninger på menneskets velbefindende. Tidligere anvendte man planten ved vask og badning på grund af velduften.

Glæd dig også til …

Denne smukke rejse byder også på besøg på Lavendelmuseet, besøg på det tidligere kloster Le Thoronet og besøg i den smukke by, der er svar på Frankrigs Venedig.

Du bor

På klosteropholdet har du eneværelse med fælles toilet/bad på gangen.

Maden er enkle måltider, ja til tider spartanske. Dette er en del af opholdet.

Som en del af klosteropholdet vasker vi op efter endt måltid, ligesom vi anretter bordene til næste måltid.

Hjertelig velkommen med på rejsen i Sydfrankrig: Klosteret og den velduftende lavendelmark.

Praktisk

Rejsen er også korte vandringer på ca. 6 km hver dag.

Prisen er inklusiv

Fly fra/til Kastrup lufthavn til Nice lufthavn
Bus transfer i Frankrig
Eneværelse med toilet/bad på gangen
Helpension

Besøg på Le Thoronet samt Lavendelmuseet

 

Egne udgifter

Frokost på ud- og hjemrejsedagen
Café besøg i Gordes
Rejseforsikring

Rejseplan:

Afrejse fra Kastrup Lufthavn den dato kommer kl. 06.05. Ankomst Nice kl.08.30.
Afrejse Nice Lufthavn den dato kommer kl. 20.30. Ankomst Kastrup kl. 22.50.

Vi flyver med SAS

Pris

Pris kr. 10.800,-
Depositum. 3.500,-.

Da det er ganske unikt at kunne booke Klosteret i denne gunstige periode, er der rift om pladserne.

Book din rejse

Rejsebetingelser

Læs rejsebetingelser her.

Back To Top