Kommer efterår 2019
Vandring i Danmark “Gå” Efterår 2019
Som moderne mennesker er vi kommet længere væk fra naturen og dens afbalancerende effekt. Du har nu mulighed for at tilbringe en weekend med at ’gå’.
’Gå’ er introduktion til forbindelsen mellem vort åndedræt og vore skridt.
Ved at fokusere på åndedrættet samtidig med vandringen, opstår indre balance og ro. Hvert skridt er et skridt i fred! Vejen er fred.
Ud over at vandre vil du blive introduceret til læren om naturens energier. Hvorledes du kan bruge disse i dit liv og hverdag. Hvorledes de kan virke styrkende på din harmoni og balance.
Hvor længe er det siden?
Du har mærket vinden i dit ansigt. Hvordan det er, at fylde lungerne helt op med frisk luft og få en dyb og tung vejrtrækning?
Du har fornemmet solens varme kærtegne din kind. Mærket den energi og livsglæde det giver?
Har du tænkt på vandet – om det er regnvand, en sø eller det åbne hav – hvorledes det kan virke beroligende, rensende og styrkende?
Hvornår har du sidst undret dig over og været nysgerrig i denne jord? Har du lagt mærke til de planter? træer du møder på din vej? Og, den energi du finder dér?
’Gå’ er en kombination af:
- Naturens healende og afbalancerende kræfter
- Forbindelsen mellem åndedrættet og vore skridt
- Introduktion til naturens energier
Formål:
- ’Gå’ er en vej til indre ro
- At vandre og erfare den helsebringende effekt af dette.
- Forståelse af at vi udgør en helhed med naturen, er en del af denne
- Lære om naturens energier og træne i at fokusere på disse
Hvad får du med hjem:
Denne weekend er en smagsprøve på det du kan opnå ved at vandre og fokusere på det naturen giver. Større balance og mindre stress, øget velvære og vitalitet samt større livsglæde.
Praktisk
Vandringen foregår i Nordsjælland og er på 25 km.
Start og slutsted er med forbindelse til offentlige transportmidler.
Prisen er inklusiv
- dag: Let frokost, middag og indkvartering på hotel/B&B i delt dobbeltværelse
- dag morgenmad og let frokost
Egne udgifter
Drikkevarer
Pris
Pris kr. 2.750,-.
Ved tilmelding indbetales depositum kr.1.000,-.
Depositum refunderes ej ved afmelding.
Rejseplan
Ved tilmelding modtager du informationer om startsted/slutsted i Nordsjælland samt pakkeliste til ’Gå’. Start og slutsted er med forbindelse til offentlige transportmidler.