skip to Main Content
Menu

Gå – selv 2018

Workshop d. 3. marts 2018

eller køb konsulentbistand til din rejse

big-frankrig-gral

Vandring i Frankrig: Pyrenæerne – “Jagten på den indre gral”.

Glæd dig til en unik vandring i Sydfrankrig i Lanquedoc-Rousillon, Pyrenæerne – med den spanske grænse i syd. Området er ukendt for de fleste, en uopdaget perle, rig på storslået natur med bjerge, højsletter, søer – fantastiske naturscenerier – i sporet af brunbjørnen og med kig til ørne.

Siden 2007 har Ann Bjerre arrangeret denne vandring i Pyrenæerne, hvor kraftfuld natur krydret med inspiration om Katharene og Maria Magdalene går op i en højere enhed. Vær forberedt på at blive begejstret!

Ren naturoplevelse

På vandringen i Pyrenæerne – ”Den indre gral” får du inspiration på alle planer – af såvel geografisk, historisk, spirituel samt ikke mindst fysisk natur! Du får mulighed for at deltage på en 80 km lang vandring i skøn, frodig, utæmmet og meget kraftfuld natur. Langt fra civilisationen. Dette krydret med områdets historie – som en personlig kilde til inspiration. En historie, der vidner om legender og mysterier, hvor Romerne, Tempelridderne, Katharerne, gennem tiderne har haft højsæde. Det er netop fra dette område i Frankrig, at tanken om Den Hellige Gral har sit afsæt! Vandrestien du går på hedder: ”Katharstien”. Katharstien snor sig gennem det franske landskab med op- og nedstigninger – byder på indkvartering på 4 små pensioner og vandrehjem. Den franske mad er et kapitel for sig. Den oprindelig gode mad og den lokale vin frembragt af egnens druer.

”Den indre gral”

Rejsen er for dig der søger en anderledes vandring. Er nysgerrig og drages mod mysterier af historiske dimensioner. Til dig der gerne vil tæt på Pyrenæerne og opleve denne helt enestående natur! Du vil opleve vandring i kløfter, prægtige udsigter over bjerge og dale, kig til ørne, græssende køer og heste under vandring – ”Jagten på den indre gral”. Dagen er dig og med på dagens vandring har du medbragt picnic.

En vandring i historiens vingesus

”Katar” kommer fra det græske ord ”katharos” og betyder ”ren”, men også brugt i forbindelse med ordet ”Kætter”, da den romersk katolske kirke betragtede dem som kættere. Katarerne levede i Sydfrankrig fra år 1000 til år 1250. De kaldte sig selv for ’de gode mænd/kvinder’. De troede på dualismen, lyset og mørket.

En vandring fra sted til sted på katharstien – bringer dig frem til flere af de hemmelighedsfulde katharborge, som vidner om disse menneskers kultur og eksistens. Du kommer til at besøge bjerget Roquefixade og Montségur. Montségur blev symbolet på Katarernes endeligt og samtidig symbolet på retten til, og friheden til, at vælge sin tro – og, ligeledes symbolet på Gralsborgen. Ligeledes besøger vi Puivert, hvor Trubadurerne holdt til. Trubadurerne ledte efter den høviske/ridderlige kærlighed.

Inspirerende personligheder

Vandringen, som historien kædes sammen med besøg i byen Rennes-le-Château. Byen, hvor den katolske præst Saunière i det 18 århundrede lod restaurere kirken, opføre villa samt tårn til ære for den bibelske figur Maria Magdalene. Vi hører om Maria Magdalene og hendes rejse til Frankrig.

Du kan glæde dig til møder med interessante personligheder. Blandt flere møder vi franske ægtepar, som fortæller mere om katharene og et dansk ægtepar der fortæller om Rennes-Le-Château.

En personlig rejse

Du bor hele 4 forskellige steder, alle med afslappet atmosfære, der er med til skabe den ideelle ramme for en uforglemmelig oplevelse. De fleste nætter i delt dobbeltværelse, men da vi går langt fra alfarvej, kan der forekomme nætter hvor flere sover i samme værelse, ligesom bad/toilet ofte er fælles. – Vandringen er i alt på 90 km. Bagagen bliver transporteret.

Denne rejse har vist sig, at kunne transformere og bibringe personlige budskaber! Således kan du efter denne vandring i Gralens hjemland, ikke alene bliver rigere på oplevelsen af en storslået natur, men også på de indre oplevelser og erkendelser.

I bogen: ’VANDRINGEN – I pilgrimsspor’, skrevet af Ann Bjerre, kan du finde yderligere inspiration.

Velkommen med til en vandring i særklasse!

Praktisk

Prisen er inklusiv

  • Flytransport fra/til Kastrup
  • Lokaltransport + bagagetransport
  • Indkvartering på vandrehjem/pensioner/små hoteller
  • Morgenmad, ’picnic’, aftensmad
  • Katarborgene: Puivert, Montségur, Roquefixade, Rennes-le-chateau
  • Besøg i Rennes-le-Château o.m.m.
  • Inspiration om Maria Magdalene, Katharerne, Troubadurer

Egne udgifter

  • Frokost på ud og hjemrejsedagen og 2 frokoster
  • Drikkevarer
  • Rejseforsikring

Pris

Vil blive annonceret.

Book din rejse

Rejsebetingelser

Læs rejsebetingelser her.

Back To Top