skip to Main Content
Menu

Afrejse 2017

big-alvastra

Vandring i Sverige: Klosterruten Vadstena – “Vis mig vejen”

Vandringen foregår i Sverige ca. 340 km nord for Helsingborg. Den smukkeste vandring på klosterruten langs søen Vättern med kurs mod Nordens magiske klosterby Vadstena.

Vandringen foregår i Sverige ca. 340 km nord for Helsingborg. Den smukkeste vandring på klosterruten langs søen Vättern med kurs mod Nordens magiske klosterby Vadstena.

Ruten byder på svenske naturscenerier, når de er bedst. Stemningsfuld vandring langs den store sø. Måske det blikstille ‘hav’ med sin fred og ro. Eventyrlig vandring gennem troldeskoven og hen over de åbne marker og enge i sporet af den Hellige Birgitta af Vadstena.

Rejsen er en kombination af 2 dages vandring på Klosterruten, inspiration fra Birgittas liv og 2 dage i den Nordiske pilgrimsby Vadstena, med meditativ vandring.

Vandring i alt 40 km.

Europas skytsengel

Den Hellige Birgitta (1303-1373) er profet, ordenssøster og skytsengel for Europa. Trods en tidsafstand på 700 år, er hun i dag en stor inspirator for det moderne menneske. Birgitta lever et almindeligt liv med mand og børn. Hun ønsker at finde vejen mellem arbejde og fordybelse. Og – ærlighed overfor sin indre stemme. Endnu ved hun ikke hvad vej hun skal gå. Men hendes bøn:

“Vis mig vejen – og gør mig villig til at gå den”

hjælper hende på vej!

Et vendepunkt i Birgittas liv betyder, at hun vælger at fordele alt hvad hun ejer. Herefter hengiver hun sig til sit kald. Og, nu er det, at hun oplever de mange åbenbaringer, som gør hende kendt.

Klosterruten

Glæd dig til 2 dages vandring på klosterruten – en indre personlig vandring. Som pilgrimmen vandrer vi hen over markerne mod Vadstena, stedet med den særlige energi.

Klosterruten er eventyrlig natur og områdets historie går tusinder af år tilbage. Naturgudinden Omma passer på det område du går i. Det er også her den Hellige Birgitta ofte har gået eller reddet til hest.

Undervejs, byder vandringen på indkvartering på et smukt beliggende tidligere landsted med charme og atmosfære. Et sted, hvor lyset minder om det i Skagen. Endvidere overnatning på hyggeligt vandrehjem dybt inde i skoven og på naturgudindens bjerg.

Birgitta søsternes kloster

Du bor 2 dage på Birgitta Søstrenes kloster i Vadstena: et sted for stilhed og refleksion!

Birgitta er mystiker og får åbenbaringer. Og, hun får besked på, at Vadstena igen skal blive et energifyldt spirituelt centrum. Birgittas liv vil blive fortalt ligesom du besøger klosterkirken, bygget efter hendes anvisninger. Opholdet i Vadstena byder også på meditativ vandring i Vadstena, en introduktion til den indre bøn. En vej til at finde meningsfuldheden: ”vejen”. Og, ind til kernen af Birgittas budskab!

Du vil også nyde tid på egen hånd, tid til at være i Vadstena: Nordens smukke klosterby!

En særlig rejse

Rejsen er til dig der er interesseret i Birgitta af Vadstena og nysgerrig i at høre mere om denne stærke nordiske kvinde. Til dig der gerne vil introduceres for den indre bøn, som den præstenteres i Vadstena.

Efter denne rejse og vandring er du ”tanket op” – på alle planer. Rent fysisk har du fået en fornemmelse af, hvad et par dages vandring kan give: dybere og rolige vejrtrækning, større velbefindende. Rent åndeligt er du inspireret af historien om Birgitta og ”Vis mig vejen”. Med hjem har du redskaber til at arbejde videre med ”din vej”.

Vandringen er en oplagt appetitvækker, hvis du har lyst til længere vandringer. Og, det får du helt sikkert efter denne tur!

Praktisk

Afrejse 2017

Prisen er inklusiv

  • Færgebilletter/ Helsingborg/Helsingør
  • Bus transport i Sverige
  • Introduktion til vandring
  • 4 overnatninger i delt dobbelværelse
  • Morgenmad, picnic/ frokost/aftensmad/drikkevarer
  • Guidet tur i Vadstena
  • Meditativ vandring i Vadstena
  • Transport af bagage

Egne udgifter

  • Rejseforsikring
  • Aftensmad sidste dag

Pris

Pris kr. ?

Ved tilmelding modtager du rejsebevis, pakkeliste og information om rejsens dagsprogram. Depositum kr. 3.900,-.

Rejseplan

Afrejse fra Kastrup Lufthavn den
Ankomst Kastrup Lufthavn den

Book din rejse

Rejsebetingelser

Læs rejsebetingelser her.

Back To Top