skip to Main Content
Menu

Torsdag d. 20. november – søndag d. 23. november 2025

big-danmark-2

Retræte
”Hjertets Visdom”
Stilhed, kærlighed, lys og nærvær

Torsdag d. 20. november – søndag d. 23. november 2025

Igennem de sidste mange år har jeg arrangeret retræten: ”Hellige Nætter”. Denne retræte går endnu dybere og er for dig, der længes efter at finde ’hjem i kærlighed’, mærke din sandhed, og sanse hvem du virkelig er. Retræten indeholder en del stilhed. Der vil være dybe healende meditationer, stillevandringer i naturens helbredende katedral samt dyb visdom fra ”De Hellige Nætter”.

Gennem kærlighed, nærvær og stilhed forbinder du dig med din kærlige kilde, sanser hjertes budskab og visdom, som lyset i dit hjerte næres. Du er på rejsen ’hjem i kærlighed’.

Tidsmæssigt nærmer vi os den mørkeste tid på året. Tiden, hvor lyset det indre lys fødes på ny. Det er tiden for “De Tolv Hellige nætter”. En tid til indre ro og stilhed. Der åbnes op for et karmisk indblik ind i det nye år. I disse hellige nætter bliver kraftlinjer funderet for det kommende år.

Ann Bjerre fortæller i interview med Mannah fra ’Lyden af et bedre liv’ om ’De tolv hellige nætter’

Lyt med her og bliv inspireret:

Lyden Af Et Bedre Liv: #246 – De tolv hellige nætter – En moderne guide til en urgammel praksis – Spirituel forfatter og underviser Ann Bjerre (libsyn.com)

Fred i hjertet

Klosteropholdet er en nærende rejse ’hjem i hjertet’ og samtidig en fredfyldt optakt til julefreden, hvor du gennem dybe meditationer, stille vandringer ved Sønder Sø og enkle, sanselige måltider inviteres til fordybelse og indre ro. I det stille rum og i klosterets kærlige rene ramme, fri for hverdagens støj, får du mulighed for at mærke din egen sjælsessens og sanse det potentiale, der bor i dig. Gennem nærvær, ro og refleksion åbnes der for en dybere kontakt til dit indre liv – og måske oplever du en større klarhed, glæde og frihed, som kan få lov at følge dig ind i julehøjtiden og det nye år.

Et karmisk indblik ind i det nye år

Du præsenteres her for den gamle praksis omkring De tolv hellige nætter, som strækker sig fra den 13. december til den 6. januar – en særlig tid, hvor der arbejdes med både personlighedens og sjælens udvikling. På opholdet får du en introduktion til, hvordan du selv kan praktisere disse nætter i juledagene, og du vil få inspiration til, hvordan denne stille og indsigtsfulde rytme kan fordybes i dit eget tempo.

Vi går ikke i dybden med alle tolv nætter, da opholdet prioriterer den dybe indre stilhed og ro. Du får bogen De tolv hellige nætter – Kærlighed, lys og nærvær, som vil være en kærlig og guidende ledsager, når du selv arbejder videre derhjemme. Du bliver fuldt ’påklædt’ til at praktisere De hellige nætter, der giver dig et karmisk glimt ind i det nye år – og lægger et spirende grundlag for de kommende tolv måneder.

Glæd dig til at få bogen “De tolv hellige nætter – Kærlighed, lys og nærvær”.

Link til bogen her

Stilhed, lys og nærvær

Klosteropholdet vil være en del i stilhed. De fleste måltider indtages i stilhed. Nogle gange kan du nyde at lytte til klassisk musik. Der vil være korte stille vandringer i naturens helende og afbalancerende kræfter.

Klosteret

Vi bor på Birgitte Søstrenes Kloster i Maribo. Maribo Kloster er alle dage blevet betragtet som et helligt sted, stedet med den særlige energi. Og det mærkes! Naturens skønhed, klosterets varme rene rammer, den gode enkle kost samt de smukt indrettede klosterceller – alt sammen med til at nære og berige dit indre liv.

Klosterkirken med det smukke Jomfru Maria relief, biblioteket, den smukke rene spisesal og flere andre rum inviterer til en helt særlig varm fordybelse.

Hjertelig velkommen med til Maribo og ”Hjertes Visdom”.

Praktisk

Prisen er inklusiv

  • 3 overnatninger
  • Eneværelse med toilet/bad
  • Fuld forplejning (aftensmad fredag til og med frokost søndag)
  • Eftermiddags kaffe/te

Egne udgifter
Individuel transport til:

Sankt Birgitta Kloster
Refshalevej 81
4930 Maribo

Pris

Pris kr. 4.800,- .

Tilmelding er bindende.

Ved tilmelding anfør venligst hvis I er et par eller 2 der gerne vil dele værelse, ellers får du automatisk eneværelse.

Der vil blive serveret vegetarkost + fisk. Muligvis serveres der kylling en af dagene. Hvis du er vegetar give besked herom.

Ca. en uge før opholdet starter får du en mail med de sidste informationer.

Rejseplan

Dag 1, torsdag:

Opholdet begynder torsdag d. 20. november 2025 kl. 18.00.

Ankomst fra kl. 17.00

Middag kl. 18.00

Undervisning, meditationer og bøn

Dag 2, fredag:

Fuld dagsprogram med stillevandringer, meditationer, indsigt, bøn og væren.

Dag 3, lørdag:

Fuld dagsprogram med stillevandringer, meditationer, indsigt, bøn og væren.

Dag 4, søndag:

Formiddag undervisning

Frokost kl. 12.00

Afrejse kl. 13.30

En uge før opholdet begynder modtagere du en mail med de sidste informationer

Book din rejse

Rejsebetingelser

Læs rejsebetingelser her.

Back To Top