Foredrag
Du er velkommen til at kontakte mig direkte på +45 29 40 55 72 eller mail ab@annbjerre.dk hvis du har spørgsmål vedrørende foredrag. Nedenstående foredrag er blok et udpluk af de muligheder der er. Essen i alle foredrag er at berige og opløfte.
“Du er en fremragende formidler! Virkelig original og sanselig måde at tage os med på ‘vandring’ – for vi ER med. Du bygger det op i en grad, som er ganske unik. Tak ”
Vandring – at gå sig til sig selv
Længslen efter enkelhed, stilhed, langsommelighed og bekymringsfrihed har gjort vandring og især pilgrimsvandringen populær.
Ann Bjerre reflekterer over spørgsmålet om, hvorfor det moderne menneske drages af vandringen: Hvad finder vi der? Er det en naturlig reaktion på vores højhastighedssamfund, hvor vi hele tiden skal være online? Er det en måde at finde eller genfinde sig selv i en stresset og hektisk hverdag?
Vandring er ikke bare en rejse til fods, det er også en vandring i det mentale, filosofiske og spirituelle liv. En daglig gåtur eller pilgrimvandring på den berømte El Camino kan begge være vejen mod en ’ny begyndelse’. For med vandring i det ydre landskab, bliver der ”højt til loftet” i det indre landskab.
Tag vandreskoene på og få rygsækken fyldt op med inspiration når forfatter og arrangør af vandringer, Ann Bjerre, inviterer dig med på opdagelsesrejse ind i vandringens »verden og anatomi« – og få inspiration til din næste vandretur.
Gå!
I 2003 rådgiver Ann Bjerre andre om karrierevalg og personlig udvikling, men det lykkes hende ikke at finde svar på sine egne spørgsmål før mødet med en veninde, der stråler af livsglæde efter en vandring ad El Camino mod Santiago de Compostela.
Ann Bjerre får mere med sig hjem fra sin første vandring i Spanien, end hun har drømt om, og et nyt liv åbenbarer sig gradvist i takt med, at hun drager af sted igen og igen. En personlig beretning om et liv, som finder sin kurs, om kunsten at lytte til kroppens, historiens og naturens budskaber, om evnen til at se ”de gule pile på livets vej”.
Erfaringer, som koster smerte, sved og tårer, men som også giver anledning til en sansernes og bevidsthedens eufori, og som bliver vundet skridt for skridt: ad Caminoen i Spanien, i Pyrenæerne på Katarstien, igennem Italiens øde bjerglandskab mod Assisi og i de svenske skove, på vej mod Europas skytshelgen, den hellige Birgitta og hendes kloster i Vadstena.
Vandringernes kontrast til hverdagens høje tempo, til hjemmets og familiens kendte rammer, materielle overflod og komfort, og deres sabotage af trangen til forfængelighed og kontrol, belønnes med en indre ro og balance af hidtil ukendte dimensioner og evner til på livets rejse, at ”De gule pile”, som skaber meningsfuldhed og retningsanvisning for næste skridt.
Få rygsækken fyldt op med eventyrlyst og tag de første skridt i en ny retning når Ann Bjerre inviterer dig med på opdagelsesrejse ind i vandringens potentiale som en vej til personlig udvikling.
Chartres Katedralens Hemmeligheder
”Er du til skjulte forbindelser og sammenhænge?”
I byen Chartres – beliggende cirka 80 kilometer syd for Paris – ligger den berømte katedral Notre Dame de Chartres. Dette vidunderlige bygningsværk, den berømteste af samtlige 154 katedraler i Frankrig, der blev grundlagt i 1020 og genopført efter en brand i 1194, gemmer på en historie, der indeholder alt, hvad et spirituelt pilgrimshjerte kan begære.
Ann Bjerre inviterer dig med på intens opdagelsesrejse ind i katedralens univers. En vandring fuld af magi, symboler og skjulte forbindelser og magi. Som en vandring i naturen, vil du her hente inspiration, energi og lade dig fordybe i labyrinten, der pryder katedralens gulv, mod det Himmelske Jerusalem. Du vil lader dig berige og beruse af katedralens Rosenvinduer og ved mødet med den Blå Madonna, overgiver du dig til hendes skønhed og blå farve – som blomsten Forglemmigej.
Tag vandrestøvlerne på og drag på pilgrimsvandring i katedralen, der byder på eventyrfortælling og citater fra bibelen – og måske et budskabe til det 21. århundrede.
Foredraget er inspireret af Ann Bjerres seneste bog “Vand til vin – Katedralen og budskabet om livsglæden”.
I Jesus fodspor
Længsel efter svar på den mere eksistentielle del af livet vokser, ligesom nysgerrigheden efter at vide: ”Hvem var Jesus?”
Ann Bjerre tager dig med dette rejseforedrag til det Hellige Land i sporet af Jesus og disciplene. Rammen er sat for et bevægende møde med barndommens lære når du oplever de selvsamme steder du kender fra bibelhistorien: Oliebjerget, Getsemane Haven, Fader Vor Kirken, Maria Magdalene Kirken, Kristi Himmelfartkirken, Gravkirken og ”Via Dolorosa”.
I Gallilæa er du med på vandring gennem et frodigt landskab med blomstrende enge, høje tinder og klukkende vandløb. Tiden forekommer at stå stille når du vandrer i ”miraklernes spor” langs Genesaret Sø, hvor du går på de steder, som Jesus og disciplene betrådte: Kapernaum, hjembyen for mange af disciplene, Saligprisningernes Bjerg, stedet for multiplikationen af brødet og fiskene, Peters Kirke.
Bibelcitater og historiefortælling understøtter de smukke visuelle billeder. Historien bliver levende og ”ordet” nærværende, mens du oplever Forklarelsens Bjerg, Jesu dåbssted og Qumran, stedet hvor Dødehavsruller blev fundet.
Du vender ganske enkelt beriget hjem fra en rejse i det Hellige Land.
Skræddersy dit tema
Få et topmotiverende og underholdende foredrag. Foredrag skræddersyes efter ønske, behov og program varer fra 20 minutter til 2 timer. Ligeledes arrangeres workshops.
Lige nu er foredrag om ’Den indre vej’, spiritualitet, vandring i ’Livets labyrint’, energi og engle populære temaer.
I sporet af de første
Vi lever i en brydningstid, hvor der i endnu højere grad bliver fokus på tro, eksistens og det åndelige liv, måske derfor drager flere og flere på pilgrimsrejser, for dér at finde svar.
Året 2004 bliver et skelsættende år for Ann Bjerre: Et billede af den bibelske Maria Magdalene bliver den første ”ledestjerne” i en søgen tilbage til rødderne af det kristne budskab.
Vær forberedt på en opdagelsesrejse – på tværs af tid og sted – hvor vi følger ”de første” der bragte vidensbyrd om det kristne budskab til Europa.
Med afsæt i Sydfrankrig dels i den lille badeby Saintes-Maries-de-la-Mer, hvortil det siges, at de første budbringere ankom, rækker ”forbindelserne” som lystråde videre op i Frankrig til Provene og til Pyrenæerne med den spanske grænse i syd, hvor vi møder Katarerne. Men også den lille ø Lerina i Middelhavet er et ”fødselssted” hvorfra sporene fører længere op gennem Europa – til Irland og Skotland.
Men vejen fører også tilbage til Israel i syd. En historie der går helt tilbage til Det Hellige Land på Jesus’ tid, men som også bringer os ind i nutiden med opførelse af et nyt spirituelt center ved Genesaret sø. Bygget til en ny tid!
Kom og fyld ryksækken med ny inspiration om de første pionerer og måske en ny opdagelse af de første kristne – og deres budskab.
Iona – øen med ”Det tynde slør”
Øen med ”Det tynde slør” – stedet, hvor himmel og jord går i ét. Findes det sted?
Ja! – Ann Bjerre inviterer dig med til Skotland til et storslået møde med den lille ø i evighedes univers i Atlanterhavet. Øen hedder Iona. Øen, der også er blevet kaldt “Hyperboa”, landet der ligger nord for Nordenviden: det magiske sted. Øen med “Det tynde slør”.
Glæd dig til en eventyrfortælling om Iona, verdens ældste sted. En historie om den Irske munk Sankt Columba der kom til øen ca. år 500, skabte et nyt fællesskab funderet på den keltiske spiritualitet. Et åndeligt lystårn, hvis stråler, i århundreder, rakte langt ud over Skotlands grænser.
På Iona var også de keltiske “præster” druiderne: De vise mænd og kvinder, der levede i overensstemmelse med naturens mysterier. Deres livsfilosofi var et liv levet i dyb samklang med naturen, hvorfor de levede i overensstemmelse med solurets og livshjulets evigtgyldige visdom: “Som foroven, så forneden”. Deres ceremonier foregik i naturen i såkaldte “landskabstempler”, der er energiformationer i naturen.
Sankt Columba byggede bro mellem den keltiske spiritualitet og druidernes visdom.
Iona er øen med “Det tynde slør” og stedet hvor du den dag i dag søger hen for at blive inspireret. Hvor Sankt Columba byggede et kloster er i dag et nyt fællesskab funderet på et økomenisk grundlagt arbejde på fred i verden, og en stadig større forståelse for den keltiske tilgang til livet – med respekten for naturen!
Tag vandrestøvler på og gå på opdagelse på øen med “Det tynde slør” og fyld rygsækken med inspiration om den keltiske spiritualitet, der er dybt funderet i kontakten til naturen.
Assisi – “Med fred og alt godt”
Den gamle romerske by Assisi, smukt beliggende i Italiens grønne hjerte Umbrien er et yndet pilgrimsmål. Assisi er indbegrebet af fred og idyl og når du har været der én gang, kommer du igen. Byen, der giver genlyd af ”Fred og alt godt”.
I Assisi levede den italienske tiggermunk Frans af Assisi (1182-1226). Ann Bjerre fortæller levende historien om Frans af Assisi, den rige købmandssøn, som valgte at afgive alt for det han troede på. Han stræbte efter fred og et liv levet i glæde.
Frans var ikke uddannet præst, men qua sin personlighed, sit ægte vindende og ydmyge væsen sluttede flere og flere sig til ham og hans kald. Franciskanerne, eller, som vi også kalder dem, Gråbrødrene, blev startet på grundlag af Den Hellige Frans af Assisi. Hans budskab dengang som nu er: ”Pax et Bonum”. ”Fred og alt godt”.
Vi følger i sporet af Frans af Assisi på hans rejser rundt i Italien. Ligeledes fortælles historien om Klara af Assisi. Frans og Klara var i deres samtid to åndelige inspiratorer.
Ann Bjerre reflekterer over Frans af Assisi’s budskab og hans store popularitet – dengang som nu. Hvad søger vi i Frans af Assisi fodspor?
Vær med på opdagelsesrejse ind i historien om Frans af Assisi, der skrev ”Solsangen” en taksigelse til naturen og skaberværket. Og, hvis budskab om ”Fred og alt godt” måske er vigtigere nu end nogensinde før.
Ann Bjerre er en populær foredragsholder
Tak for et fantastisk foredrag. Det var på samme tid fyldt med glæde, opløftende, forventningsfuldt, smukt og tankevækkende – whau.
Sikke et vidunderligt foredrag. Jeg gik derfra opløftet og i vældig godt humør. Jeg får straks lyst til at pakke min rygsæk.
Tak for et dejligt inspirerende foredrag, jeg har lyst til at tage på vandring i morgen.
Tak for et fantastisk levende, inspirerende og humoristisk inspirationsmøde. Det måtte gerne have været endnu længere, og jeg fik i hvertfald meget lyst til at komme ud på pilgrimsvandring.