skip to Main Content
Menu

Klosterophold på Mallorca
”I stilhedens univers”

Den 17-21 marts 2025

Glæd dig til et magisk klosterophold på det hellige bjerg Randa på Mallorca.

Klosteret, der er beliggende på bjergsiden med en vidunderlig udsigt ud over dalen, er som at træde ind i en kærlig ramme, hvor du lader dig favne og nære af stilheden og følelsen af ’at komme hjem’.

Klosteropholdet er overvejende stilhed, dybe healende meditationer, indsigt og stillevandringer. Du styrker din iboende spiritualitet, intuition og hjertes visdom. 

Forårsjævndøgn, den 20. marts, betragtes som ’Årets begyndelse’. Lysets komme ved foråret bringer ’Livsfornyelse’. Naturen iklæder sig den grønne kærligheds kappe som vidner om livets regenererende kræfter.

Glæd dig, som naturen netop nu, åbner sig i kærlighed for de livgivende solstråler der tager til dag for dag. Solen skinner som oftest fra en skyfri himmel. Naturen vågner op til nyt liv, akkurat som du på dette klosterophold, vækkes og næres – af den milde sol, et behageligt klima og indre vækst – til ”Livsfornyelse”.

Du vil nyde den bjergtagende udsigt ud over dalen, og udsyn, indånde den friske luft – næres!  Nu fornemmer du i hvor stor grad, det at stige op på bjerget begunstiger inspirationen. Du er inspireret, når du rejser hjem!

Du rejser hjem med en følelse af dybere indre fred og frihed.

Den kærlige ramme

Nænsomt guides du ind i den spirituelle ramme og stilheden, der er i og omkring klosteret. Du erfarer en dyb indre tilfredshed over 5 dage i samklang med jorden, bjerget, sanserne og hjertes visdom.

Din iboende begejstring opløftes – du fyldes af kærlighed og dybere forbindelse med helheden og din essens.

Brødrene på klosteret lever efter ’oro og laboro’’bed og arbejde’. Dagen har en rytme, som nærer den indre vækst. Vores program har også en fast rytme: Stilhed, væren, vandring, indsigt og inspiration. Du vil nyde:

  • Stilheden
  • Større forbundethed til dit hjerte
  • Stillevandringer
  • Meditation og bøn
  • Inspiration om livshjulet/forårsjævndøgn
  • Næring til dit ’nye’ 2025

Der vil være meditation, healing og bøn. Healingsmeditationer adskiller sig fra andre meditationer ved, at du bevidst forbinder dig med den åndelige verden.

Meditationerne guides i forhold til gruppen og den energistrøm der er mest støttende for gruppen og det du har behov for i din spirituelle udvikling.

Bøn er en samtale, med noget større end os selv, en skaberkraft, og en del af den spirituelle intelligens.

Du styrkes til:

  • At skærpe din forbundethed ind i den åndelige verden
  • At forbinde dig med din skytsengel
  • At styrke din intuition
  • At nyde større selvomsorg
  • At øge dine kærlighedskræfter og følelsen af at komme hjem

Hjertelig velkommen med til ”Livsfornyelse” 2025.

Praktisk

Der er ganske få brødre på stedet, hvorfor vi hjælper med daglige gøremål, som at dække bord.

Du har eneværelse med fælles toilet og bad og nyder fortrinsvis vegetariske måltider, tilberedt af de grøntsager brødrene dyrker.

”I stilhedens univers på det hellige bjerg” er for dig der ønsker af søge indad og er indstillet på at der er er stilhed på klosteret. Vi åbner op for tale når vi er i naturen.

Prisen er inklusiv

  • Fly fra København Lufthavn til Palma de Mallorca Lufthavn
  • Transport til/fra Klosteret
  • Enkeltværelse med delt toilet/bad
  • Helpension
  • Undervisning, meditationer, vandringer indsigt ifølge program
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

Egne udgifter

  • Frokost på ud og hjemrejsedagen
  • Rejseforsikring

Pris

Kr. 10.800-.
Depositum kr. 3.500,-.

Afrejse

Den 17-21 marts 2025
Afrejse fra København Lufthavn den 17. marts kl. 15.15
Ankomst i København Lufthavn den 21. marts kl. 13.55

Ved tilmelding modtager du rejsefaktura, pakkeliste og information om retrætens indhold. Retrætens detaljerede program modtager du ca. 3 uger før afrejse, sammen med flybilletterne.

Depositum refunderes ikke. Rejsens restbeløb indbetales ca. 7-8 uger før afrejse.

Læs handelsbetingelserne inden køb.

Ann Bjerre er medlem af REJSEGARANTIFONDEN NR. 1912

Book din rejse

Øverste foto er fra et sted på Mallorca. De nederste tre foto er fra klosteret.

Back To Top