skip to Main Content
Menu
Pilgrimsvandring

Pilgrimsvandring

Pilgrimsvandring har eksisteret i alle kulturer, og har været udøvet gennem flere tusinde år af millioner af mennesker verden over.

Oprindeligt havde en pilgrimsvandring alene et religiøst motiv. I dag, som ”moderne pilgrimme”, vandrer vi også af andre årsager. Nogle pilgrimme vandrer for at finde eller genfinde sig selv i en turbulent og hektisk hverdag med stress og jag, en hverdag som sjældent levner plads til selvransagelse og fordybelse. Andre vandrer af spirituelle årsager eller simpelthen fordi de søger en kontakt med andre mennesker, der søger, som dem selv.

Fælles for en pilgrimsfærd er, at det er en fysisk og samtidig mental bevægelse fra et sted til et andet – en parallel bevægelse hvor den fysiske vandring nærer den mentale vandring, og hvor målet for vandringen er en søgen mod erkendelse eller selvindsigt.

Pilgrimsfærdens bevægelse fra det ene sted til det andet, kan anskues symbolsk.

Tænk bare på vort liv. Til tider kan vi ønske at tiden står stille. Vi vil bare gerne holde fast i dette eller hint – vor ungdom, job, hus, ægtefælle, os selv som mennesker – men livet er i bevægelse. Der ER INGEN ”standby knap” på ”livets betjeningspanel”, der er ikke noget der bare forbliver som det er … sådan helt stille. Livet går sin gang, om vi vil eller ej. Livet er i stadig forandring.

På en pilgrimsfærd kan vi lære at blive bevægelige og følge livets strøm – og leve i den.

Der overnattes på nye steder hver eneste nat. Det kan godt være vi har fundet ’stedet’, hvor vi finder os godt til rette. Stedet hvor vi gerne vil blive og forblive. Vi ved hvad vi har.
Her er endelig ”stille”.

Men færden og livet byder os at gå videre. Næste dag er vi på vejen igen og overraskes glædeligt, ved næste overnatningssted, hvor vi møder en helt anden stemning, en anden charme. Endnu et pragtfuld sted på vor rejse!

Pilgrimsfærden havde tidligere et bestemt helligt mål – Peterskirken i Rom, Jerusalem, Santiago de Compostela eller Mekka. Det har den moderne pilgrimsfærd også. Vi har dog også den mulighed, at vi kan indlægge vort eget ’mål’, vort eget tema i vor søgen.

Vi kan vandre mod Santiago de Compostela og mod Apostelen Sankt Jacobs Grav. Vi kan vælge at vandre på Katharstien i Sydfrankrig – i Marie Magdalenas fodspor og under ”beskyttelse af tempelridderne og katharene”. Her kan vor ledestjerne være legender og mystik, som vej til selverkendelse. I Italien mod Assisi, med temaet ”fred og alt godt”, som Guds fattige tjener Den Hellige Frans af Assisi prædikede.

Uanset ’mål’ og tema vandrer vi i naturen. Det i sig selv er berigende og nærende for individuel selvransagelse og livsperspektiv.

Hverdagens ’trummerum’ levner som sagt ikke megen tid til fordybelse og til stilhed. Hvor ofte kan du sige, at du trækker dig tilbage – for dig selv, ind i dig selv. Fordyber dig og finder stilheden i dit indre? – Hvor ofte gør du det? – Mange vil sige, at de gør det sjældent eller måske aldrig!

I dag har vi måske endnu mere brug for stilheden i vort indre end tidligere – den form for stilhed som nærer og skaber rum for den indre bevægelse?

Vor hverdag er spækket med et utal af informationer. Vi er alle uddannede kaospiloter udi at navigere i det utal af informationer vi bliver bombarderet med. Fra TV, radio, aviser, ugeblade, reklamer, e-mails, sms’er, telefoner, mobiltelefoner o.m.a.

Dernæst er der de mange krav og forventninger vi først og fremmest stiller til os selv om at være perfekte. Have det perfekte liv. Intet må gå vor næse forbi. Vi skal have det hele med
– og lidt til.

Så er der kravene fra de mange sociale relationer vi indgår i – fra familien, vennerne, arbejdskollegaer og virksomheder, børnehaver og skoler hvor vore børn går, klubberne vi har meldt os ind i eller blot naboerne i kvarteret.

Pilgrimsfærden er ikke endnu en ’burde’ ’skulle’ eller ’shoppetur’ ud i nye fantastiske oplevelser i ”den ydre verden”. Oplevelser, som for en ganske kort stund begejstrer og inspirerer os, indtil vi hastigt skynder os videre til den næste ’burde’ eller det næste helt fantastiske, vi også må ha’ med.

Alt dette – måske for at lukke det sjælelige tomrum, vi som moderne mennesker godt kan opleve ind i mellem.

Hvordan finder vi tiden til den indre refleksion?

Pilgrimsfærden er en mulighed for at ’skrælle’ hverdagens hektiske aktivitet væk. En mulighed for at træne i at være, at finde ind til stilheden i vort indre og hvor simpel livsform udgør underlægningsmusikken i den mentale ipod.

Som livet følger sin egen bevægelse og rytme, således har vor vandring sin egen rytme.

Vi står op, pakker vores ting, spiser morgenmad, vi vandrer, finder næste hvilested, spiser aftensmad, falder til ro.

Gab! hvor det lyder kedeligt. Men det er det ikke. Vi vandrer og vi får sjælen med!

Når hverdagens stress og jag for en stund er borte. Når vi giver os tid til at være og nyde naturen og ’vejen’. Når vi giver slip på kontrollen og lader os glide med livets strøm. Så går vi med åbent sind. Stilheden og roen vil indfinde sig.  Her finder vi vort inderste.

Det er bestemt ikke kedeligt, tværtimod. Du kan blive konfronteret med ”ærlige svar” på de spørgsmål du har, eller som du ikke troede du havde. Hvis du er åben og tager imod de utallige oplevelser og gaver du får på din ’vej’, vender du hjem med hænderne fulde.

En pilgrimsfærd kan være kort eller lang. Hvis du tager ’din’ vandring seriøst og forbereder dig, så kan din vandring ofte bibringe dig det, der på det givne tidspunkt, vil være til dit bedste!

Din udfordring hjemme igen, er at handle i overensstemmelse hermed. Med det du har set eller erkendt på din vej.

Det er det hele værd – og lidt til !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top