skip to Main Content
Menu

D. 8. – 15.juni 2024

Vandring i Portugal
Den Portugisiske Camino – Porto til Tui

Den 8. – 15.juni 2024

Tag med på eventyrlig vandring på Den Portugisiske Camino fra byen Porto i Portugal til den spanske by Tui. Først nat er i Porto. Porto eller Oporto er beliggende i det nordlige Portugal. Den ligger ved Duoro-flodens udmunding. En smuk optakt til en skøn Camino vandring, som vi går på opdagelse i de smukke stræder med kakkel mønstrede huse, og måske smager portvinen, som Porto er så berømt for.

Glæd dig til en unik vandring gennem frodige landskaber på den Portugisiske Camino. El Camino betyder vejen. Vejen ad den gamle pilgrimssti, der siges at gå under Mælkevejen, og som slutter i Sankt Jacobs hellige by Santiago de Compostela.

Første dags vandring går langs Atlanterhavet, som vi går på Caminho Português da Costa. De følgende dagsdistancer er langs den frodige og grønne Caminho Português Central, der går ind gennem det fredfyldte landskab i det nordlige Portugal. Den smukke vandring slutter ved floden Minho, der danner grænsen mellem Portugal og Spanien, hvor du bor i den gamle pilgrimsby Tui.

Vandelementet og det grønne frodige, uberørte og stille følger os hele vejen de 110 km. Beriget og opløftet vender du hjem.

Vandring langs Atlanterhavet

Forventningens glæde mætter atmosfæren. Du kan høre pilgrimmenes glade latter, vandrestokkenes slag mod de toppede brosten og sten langs stranden. Beredt med dagsrygsæk, vandrestøvler og pilgrimspas fører ruten dig ad de snoede stier og veje, langs vandet, skoven og åbne marker på den gamle rute i sporet af de utallige pilgrimme, der gennem årene har gået “vejen”.

Hele første dags vandring går du langs Atlanterhavet på Caminho Português da Costa, og kan se frem til indkvartering ved kystbyen Vilar do Conde, beliggende ved Atlanterhavet.

Frodigt landskab og formidable udsigter

Den Portugisiske Camino er fredfyldt vandring gennem områder domineret af stor frodighed med marker, vindyrkning og frugtplantager, skønne landsbyer, hyggelige stræder forbi historiske steder. Du vil nyde at holde stop ved de gamle kirker i landsbyerne, nyde en forfriskning, måske en friskpresset appelsinjuice. Med fornyet energi fortsætter du vandringen, mærker solen og vinden i dit ansigt og lader ”de gule pile” vise vej.

Indkvartering på hoteller og pensioner i delt twin room – og bagagen bliver transporteret. Glæd dig til 110 skønne kilometer:

  • Casa do mar – Vilar do Conde – 18 km
  • Arcos – Barcelos – 20 km
  • Barcelos – Balugaes – 16 km
  • Balugaes – Ponte de Lima – 19 km
  • Ponte de Lima – Cossourado – 22 km
  • Cossourado – Tui – 15 km

Tui

Den smukke vandring slutter, som du passerer grænsen fra Portugal og kommer til Spanien. Indkvartering i byen Tui, ved floden Minho, der danner grænsen mellem Portugal og Spanien.

Glæd dig til at opleve den middelalderlige Tui med den berømte katedral og Clarissa klosteret – og ikke mindst den formidable udsigt over floden Minho. Du får tid til at nyde byen, der oser af atmosfære og pilgrimmene. Glæden og tilfredsheden over vellykket Caminovandring – ja, den er stor! Du vil nyde skøn middag og måske se frem til næste år, at fortsætte fra Tui til Santiago de Compostela! 

Personlig vandring 

På denne vandring har du fordelen af at gå i et fællesskab samtidig med, at du går ’din egen personlige vandring’. Dagen er din egen. Du går i dit tempo og kommer frem, når det passer dig.

På dagens vandring arbejder vi med meditationsord – temaer for pilgrimsvandring.

Transport af bagage er inklusiv i rejsen. Således transporteres bagagen fra sted til sted, og du behøver blot en let dagsrygsæk til dagens vandring.

Ofte, når der er sørget for alt det praktiske, bliver processen, og indsigten, så meget større.

Vandring i alt 110 km. Dagsdistancerne kan afkortes efter behov.

Stiernes beskaffenhed er relativt ukomplicerede og med moderate højdeforskelle. Dog, anbefales der træning forud for vandringen og sørg at vandrestøvler/sko er gået godt til. 

Praktisk

Afrejse 8.-15. juni 2024

Prisen er inklusiv

Fly fra/til København lufthavn til/fra Portugal
Bustransport i Portugal
1 nat Porto
5 nætter – undervejs på pensioner/hoteller
1 nat i Tui
Halvpension: Morgenmad + aftensmad
Bagagetransport
Meditationer og inspiration

Egne udgifter

Frokoster
Rejseforsikring
Taxikørsel ved afkortning af dagsdistancer 

Pris

Pris kr. 15.450,-.  UDSOLGT! spørg om plads!
Depositum kr. 3.900,-.
Ved tilmelding modtager du rejsebevis, pakkeliste og information om træning.

Rejseplan

Vi flyver med TAP
Afrejse fra København den 8. juni 2024 kl. 12:45. Ankomst i Porto kl. 19:00.
Ankomst til København den 15. juni 2024 kl. 22:55.

Book din rejse

Rejsebetingelser

Læs rejsebetingelser her.

Back To Top