Labyrinten i Chartres
Måske du har set denne labyrint før?
Måske du har set den i et blad, i en bog? Eller kan det tænkes, at du har vandret i den? For det kan man godt – i Frankrig.
I byen Chartres, 80 kilometer vest for Paris, ligger den gotiske Katedral Notre Dame, der mest af alt er en pagt mellem himmel og jord.
Katedralen Notre Dame ligger på en høj midt i byen. Den blev grundlagt i 1020, men brændte stort set ned i 1194. Den blev dog genopbygget, og på en måde, så det lykkes at bevare Kongeporten.
Katedralen rummer alt hvad et pilgrimshjerte kan begære.
Inden i katedralen finder du labyrinten. Labyrinten, du kan vandre i. Når du har vandret hele vejen, når du ind til centrum af Labyrinten.
Når du står i centrum af Labyrinten, står du i midten af blomsten, uden om de seks kronblade. Labyrinten som hele katedralen er bygget efter geometriske principper. Derfor når du står i labyrintens midten – og du forestiller dig, at det ene af de smukke rosenvindue, som katedralen også er så kendt for, lægges ned – vil rosens midte lige akkurat ligge hen over Labyrinten. Rosen vil være i Labyrintens centrum. Dér hvor du står. I midten af labyrinten og midt i rosen.
Hvorfor er der en labyrint i katedralen?
For at kunne forstå, at der er en labyrint i Chartres-katedralens gulv, må vi gå tilbage i historien. Vi kender labyrinten fra den ægyptiske storhedstid. De blev bygget efter lignende instrukser som den berømte labyrint, Kong Minos’ lod Daidalos opføre på Knossos. Labyrinter har flere funktioner og er et ældgammelt, universelt motiv. Grundstrukturen er en smal gang, hvis krumning gør det umuligt at se enden. Centrum er som regel placeret i midten af labyrinten, således at stien bugter sig rundt i cirkler om centrum. Labyrinten er et sted at finde vej – et sted at fare vild. Den byder på udfordringer i det uvisse. De ældste labyrinter er envejs og organiske af form, konstruerede så de snørklede veje fører ind til centrum. De er vejen og målet. Vejen til det himmelske paradis på jord. Som denne labyrint. Andre er konstrueret således, at man ikke kan finde ud af dem igen, når man først er kommet ind, som den fra Knossos.
Vi kan sige, at labyrinten symbolsk er vejen, der fører til livet.
At vandre i labyrinten er et ritual, en rite, og opbygget på en måde, så den udgør et ydre supplement til den indre søgen. Det er det samme med eventyr, myter og legender. Vi begriber måske ikke det hele med vort bevidste sind, men i vor underbevidsthed og i vort erindringslag vækker riten og myten genklang.
Vil du gerne vide mere om Katedralen og labyrinten kan du læse mere i bogen:
”Vand til vin – og budskabet om livsglæden”
Har du lyst at vandre i labyrinten? Og gå på opdagelse i Katedralens magiske univers?
